HVAD ER EN GOTS-CERTIFICERING?

ACT today er blevet GOTS-certificeret, det er vi stolte af, og det forpligter.
GOTS står for Global Organic Textile Standard, og er en international certificering for tekstilproduktion, arbejdsprocesser og mærkning. Certificeringen følger strenge standarder og retningslinjer i hele værdikæden – fra råmateriale til slutproduktet. Som forbruger skal du gå efter GOTS-certifikatet, hvis du vil være 100 % sikker på, at de tekstiler, du køber, er både økologiske, kemifrie og produceret socialt ansvarligt.


Hvad kræver det?
GOTS er anerkendt i hele verden, og certificeringen er en garanti for, at dit tøj er produceret miljømæssigt korrekt og socialt ansvarligt. Den GOTS-certificering, som ACT today har opnået, kræver, at mindst 95 procent af produktet består af certificerede økologiske fibre, og at alt kemi, såsom farvestoffer, opfylder særlige europæiske miljømæssige krav.

Rene materialer
Når tøj fra ACT today opfylder GOTS-standarderne, kan du være sikker på, at det er fremstillet af økologiske materialer. Naturfiberen er dyrket og produceret uden brug af giftige kemikalier, pesticider, GMO'er eller syntetisk gødning. Dette sikrer biodiversiteten, jorden og vandet i de områder, hvor bomulden dyrkes, og giver et mere sikkert arbejdsmiljø for bomuldsbønderne.

Krav til rettigheder
GOTS-certificeringen angiver et højt niveau for de miljø- og arbejdskriterier, der skal være til stede i hele værdikæden for tekstiler lavet af økologisk bomuld. Det gælder lige fra såning og dyrkning af bomulden til plukning, transport, forarbejdning og lageropbevaring. Udover krav til tekstilerne er der også krav til arbejdernes rettigheder. De sociale kriterier skal overholdes, herunder minimumsløn, arbejdsmiljø, arbejdstid, mindste alder og pauser. GOTS-certificeringen sikrer dermed velfærden for de mennesker, der er involveret i produktets værdikæde.

Fra bomuldsmark til færdigt produkt
For at et produkt kan blive GOTS-certificeret og bære GOTS-logoet på hangtagget, kræver det, at hele værdikæden (fra bomuldsmarken til det færdige produkt) er GOTS-certificeret – også brandet. Et produkt kan godt være produceret af GOTS-certificerede tekstiler, med GOTS-certificerede farver på GOTS-certificerede fabrikker, men er brandet ikke GOTS-certificeret, må produktet ikke bære logoet.

OM ACT TODAY
Læs mere